Category: Vidste du, at …?

Husmoder eller husmor?

Vidste du, at ordet husmoder ikke findes på dansk? Det er kun tilladt at skrive husmor.

DR er galt på den på flere måder her:

Ud over husmoder-fejlen skal husmoridealer være i ét ord.

Kilde: Retskrivningsordbogens opslagsord husmor og www.dr.dk/skole/Historie/1950erne/Husmoder+idealer/1950erne-husmoder-idealer.htm.

Udslet dit udslæt

Vidste du, at klokkeslæt og udslæt er med æ, mens at udslette er med e?

Pengetilvejebringelse

Vidste du, at man skal skrive finansiering (med s), ikke financiering (med c)?

Hvad er rigtigt?

Vidste du, at det både er tilladt at skrive Det er gået rigtigt stærkt og Det er gået rigtig stærkt (med og uden t)?

Skarver dine sko?

Vidste du, at når f.eks. en sko gnider ubehageligt mod ens hæl, så skaver den? Den skarver ikke (med et ekstra r).

Gas

Vidste du, at man skal skrive Giv den maks. gas (med ks og forkortelsespunktum)? Det er ikke tilladt at skrive max på dansk.

Små buler

Vidste du, at man både må skrive nubret (med u og b) og nopret (med o og p), når noget er tæt besat med nopper? Til gengæld må man kun skrive en noppe om en lille knop, ikke en nubbe.

Mayo

Vidste du, at man skal skrive mayonnaise, ikke mayonaise? Det er nemt at glemme det ene n, bl.a. fordi mange afkorter ordet til mayo, ikke mayon, som orddelingen ellers lægger op til: ma-yon-nai-se.

Det blev for øvrigt forbudt at skrive majonæse i november 2012.

Er det nu med i eller j?

Vidste du, at man ikke må skrive tredie eller linie? De to stavemåder ses sjældnere og sjældnere, men der er stadig nogle få, der ikke har opdaget, at det i mange år kun har været tilladt med j: tredje og linje.

Vaniljekastanjer

Vidste du, at man kun må skrive vanilje og kastanje, ikke vanille eller kastanie?

Load more