Hjerneområder

Vores fantastiske, komplekse hjerne giver anledning til mange lige så fantastiske og farverige betegnelser. Mange betegnelser for områder i hjernen stammer fra latin eller engelsk og er blevet fordansket i forskellig grad: Nogle er optaget i de danske ordbøger (f.eks. hypotalamus) og har således én ubestridelig skrivemåde, mens andre bruges så sjældent på dansk, at folk skriver dem på latin eller engelsk i danske tekster (f.eks. Brodmann area 25). Andre igen er der opfundet unikke danske ord for (f.eks. hjernebark).

Det kan give nogle inkonsekvenser og et lidt tilfældigt look, når man får brug for at nævne dem i samme tekst. Men indtil nogen en dag sætter sig ned og helt systematisk giver områderne danske navne, må vi leve med lidt rod og en skøn blanding af dansk, latin og engelsk, som den lange liste herunder viser.

Udvalgte betegnelser relateret til hjernen
akson, aksonet, aksoner, aksonerne (ikke axon, ikke aksonen) (jf. Den Danske Ordbog)
amygdala
 (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
angular gyrus (jf. engelsk Wikipedia) (er nok engelsk for det, som vi på dansk burde kalde vinkelgyrus eller den angulære gyrus) = gyrus angularis på latin
anterior cingulate cortex = ACC (jf. engelsk Wikipedia)
arachnoidea mater
 = spindelhinden (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
blod-hjerne-barrieren
 (obligatorisk med 2 bindestreger, jf. § 57.5) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
bulbus olfactorius
(lugteknop) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
Broca-området
= Brocas områdeBrocas talecenter = Brocas center (opkaldt efter Paul Broca) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
Brodmann area 25 = BA25Brodmann-område 25 (opkaldt efter Korbinian Brodmann) (jf. engelsk Wikipedia)
Brodmann-områder
canalis centralis (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
capsula interna
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
cerebellum
= lillehjernen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
cerebral
 (tillægsord, som betyder ‘vedr. hjernen’) (jf. Den Danske Ordbog)
cerebrospinalvæske
(jf. Den Danske Ordbog)
cerebrum
 = storhjernen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
chiasma opticum
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
circulus arteriosus Willisii
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
colliculi inferiores
(udgør sammen med colliculi superiores firhøjene) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
colliculi superiores
(udgør sammen med colliculi inferiores firhøjene) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
corpora mamillaria
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
corpus callosum
= hjernebjælken (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
corpus pineale
koglekirtlen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
cortex cerebelli
= lillehjernebarken (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
cortex cerebri
= hjernebarken (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
de basale ganglier = basalganglierne (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
den motoriske cortex (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
den præfrontale cortex
den præfrontale hjernebark (jf. bl.a. Wikipedia)
den sensoriske cortex (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
dendrit
(jf. Den Danske Ordbog)
det limbiske system (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
det retikulære aktiveringscenter
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
diencephalonmellemhjernen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
dura mater
(hård hjernehinde) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
folia cerebelli
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
foramen magnum
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
ganglie
(ikke ganglia) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
gliaceller
 (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
gyri cerebri
= hjernevindinger (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
gyrus postcentralis
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
gyrus praecentralis
 (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
hemisfærer
= hjernehalvdele (jf. Den Danske Ordbog)
hippocampus
 (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
hypofysen
 (jf. bl.a. Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog)
hypotalamus
(ikke hypothalamus) (jf. Den Danske Ordbog)
insula = insular cortex (jf. engelsk Wikipedia og svensk Wikipedia) = øen (jf. neurowiki.dk)
intraparietal sulcus = IPS (jf. engelsk Wikipedia)
lobi cerebri = hjernelapper (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
lobus frontalis
pandelappen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
lobus occipitalis
= nakkelappen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
lobus parietalis
= isselappen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
lobus temporalis
= tindingelappen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
medulla oblongata
= den forlængede marv (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
meninges
 = hjernehinder (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
mesencephalon = midthjernen
 (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
nucleus caudatus (en del af basalganglierne) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
nucleus lentiformis
(en del af basalganglierne) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
pedunculi cerebri
(jf. Den Store Danske Encyklopædi)
pia mater
 (tynd hjernehinde) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
pons
= hjernebroen (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
posterior cingulate cortex = PCC (jf. engelsk Wikipedia)
precuneus
(bør nok skrives præcuneus på dansk, da det grænser op til området cuneus, jf. neurowiki.dk)
subaraknoidalrummet (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
substantia alba
 = hvid substans (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
substantia grisea
 = grå substans (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
substantia nigra
 (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
sulci cerebri
= hjernefurer (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
sulcus centralis
 (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
synapse
synapsen, synapser, synapserne (jf. Den Danske Ordbog)
talamus (ikke thalamus) (jf. Den Danske Ordbogs opslagsord hypotalamus)
tangles (skader i hjernen) (jf. engelsk Wikipedia)
tubus neuralis = neuralrør (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
venstre temporoparietale område
 = TPJ (forkortelsen kommer af det engelske left temporoparietal junction)
ventriculus tertius = den tredje ventrikel (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
ventromedial præfrontal cortex
vmPFC (jf. engelsk Wikipedia)
venøse sinusser (jf. Den Danske Ordbog og Den Store Danske Encyklopædi)
Wernicke-området
Wernickes områdeWernickes talecenter (opkaldt efter Carl Wernicke) (jf. Den Store Danske Encyklopædi)

Hjernesygdomme opkaldt efter personer
Alzheimers sygdom (jf. Retskrivningsordbogen) = alzheimer (populær kortform) (ikke Alzheimer eller alzheimers)
Huntingtons chorea
= Huntingtons sygdom (jf. Den Store Danske Encyklopædi)
Parkinsons sygdom
 = Parkinsons syge = parkinsonisme (jf. Retskrivningsordbogen) = parkinson (populær kortform) (ikke Parkinson eller parkinsons) = rystesyge

Hjælp os!
Kender du nogen, der har systematiseret hjerneområderne på dansk, eller kan du se fejl eller mangler i ovenstående, må du meget gerne sende et tip om det på info@denroedepen.dk, så denne liste kan blive bedre.

Skriv et svar

Your email address will not be published.