Kommentarer i InDesign

Der er ikke nogen god kommentarfunktion i InDesign (kun mulighed for at indsætte helt simple tekstkommentarer uden formateringsmuligheder, og de kan kun ses i teksteditoren, som ikke umiddelbart er synlig, men skal trykkes frem med genvejstasten Cmd + Y). Derfor er det bedst at opfinde sin egen kommentarmetode. I denne artikel beskriver vi en mulig løsning.

Kommentarbokse
Opret nogle simple tekstbokse som disse i et nyt InDesign-dokument:

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 18.17.37

Det er smart at skrive nogle standardkommentarer som disse, som man ved, man ofte kommer til at bruge, så man slipper for at taste samme ordlyd igen og igen. Nu kan du bare markere en standardboks fra dit dokument, kopiere den og indsætte den i kundens dokument. Sæt den lige under det relevante sted i dokumentet, f.eks. således:

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 19.14.52

Når du indsætter din standardkommentarboks, kan du risikere, at den lander inde bag den tekst, du vil kommentere, altså sådan her:

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 19.21.19

Det gør det lidt uoverskueligt, og din boks er sværere at få ved, hvis du vil flytte den lidt, eller hvis kunden vil slette den. Læg den derfor altid oven på alle andre elementer (tekst og billleder) i dokumentet, gerne i et særligt lag. Det gør du således:

Korrekturlag
Tryk på “Lag” i menuen til højre:

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 19.24.42

I eksemplet her kan man se, at vores kommentarboks er landet i det grønne lag, der hedder “Billeder”, altså allerbagerst. Tryk først på det forreste lag (her “Paginering”) – altid det øverste lag i listen – og tryk så på knappen “Opret nyt lag” nede ved siden af skraldespanden:Skærmbillede 2016-08-29 kl. 19.28.11

Der bliver nu oprettet et nyt lag allerøverst. Dobbeltklik på dets navn (“Lag 5”), og omdøb det til “Korrektur” i det vindue, der fremkommer:

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 19.29.01

Tast Enter, eller tryk på “OK”.

Markér nu din kommentarboks (med markeringsværktøjet, altså når din musemarkør viser en sort pil). Tag ved den lille, grønne firkant, og hiv den op i laget “Korrektur”, så den bliver til en blå firkant:

Skærmbillede 2016-08-29 kl. 19.32.54

Nu ligger din kommentarboks allerøverst i sit eget lag. Placér alle dine kommentarbokse i dette lag for at opnå disse fordele:

  • Kommentarboksene er lette at se for kunden, da de aldrig er halvt (eller helt!) skjult bag et billede.
  • Når alle kommentarbokse er samlet i ét lag, kan kunden bare slette hele laget til sidst, inden dokumentet bliver sendt til tryk – så risikerer kunden ikke at komme til at udgive dine kommentarbokse!
  • Du kan med ét klik (på øjet ud for laget “Korrektur”) fjerne synligheden af alle kommentarbokse, så du kan se, hvordan dokumentet egentlig ser ud, og læse videre i teksten, der gemmer sig neden under dine kommentarbokse. Det er især smart i anden gennemlæsning, hvor du helst ikke skal tænke over det, som du allerede har kommenteret. Du skal nemlig være fri i hovedet til at kunne finde den simple kommafejl eller lignende, som du overså, da du koncentrerede dig om at skrive kommentarboksen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.