Om Majonæse

Sitet Majonæse er under opbygning, så hav gerne lidt tålmodighed her i starten.

Formål: at informere om alt inden for dansk retskrivning på en simpel, pædagogisk og grundig måde.

Målgruppe: danskere på alle niveauer.

Navn: Navnet Majonæse refererer til “majonæsekrigen” – en af de største mediedebatter, der har været om dansk retskrivning. Det er p.t. ikke tilladt at skrive majonæse på dansk (kun mayonnaise er tilladt), men den forkerte stavemåde er valgt som et humoristisk og kærligt budskab om, at dansk retskrivning måske burde gøres enklere.

Hvem der står bag: firmaerne Den Røde Pen og Korrektur til Tiden ApS, primært Anette Corydon Oest.

Finansiering: Udarbejdelsen af Majonæse er ulønnet og frivillig.

Baggrund: Idéen er opstået, da der ser ud til at være et behov i befolkningen for at få klare svar på sproglige spørgsmål. Mange er i tvivl om alt for meget og tit noget, som de engang har vidst, men nu er usikre på, fordi de får modstridende svar fra forskellige kilder (f.eks. nyhedsmedier, skønlitterære bøger, kolleger og undervisere).

God appetit på dit eget sprog!

Skriv et svar

Your email address will not be published.