Specialtegn

Glyffer Specialtegn som ç‘et i det franske navn François, ñ‘et i vejrfænomenet el niño og ń‘et i den polske by Gdańsk har man overraskende tit brug for i danske tekster. De kan findes under “Tekst” og så “Glyffer…” i topmenuen. Hvis du tit har brug for specialtegn, kan du sætte glyfboksen fast i værktøjslinjen i højre side, som vi …

Continue reading

Advarselsbeskeder ved åbning af et dokument

Når du åbner et dokument, kan der komme en del advarselsbeskeder, inden dokumentet bliver vist. Hvad skal man gøre ved dem? Det kommer an på, hvilke det er. Her er nogle bud:

1) Manglende links Hvis InDesign siger, der mangler links, trykker du bare på OK. Dem skal man ikke bruge som korrekturlæser.

 

2) …

Continue reading

Problemer med at komme ind til teksten

Normalt kan man komme ind i en tekstboks og redigere i teksten på disse måder:

A) Hvis din musemarkør er en sort pil, så dobbeltklik med musen.

B) Tryk på tekstværktøjet (altså T’et i den menu, der som udgangspunkt er placeret i venstre side), og tryk derefter én gang på teksten:

 

Hvis disse metoder ikke …

Continue reading

Gitterlinjer

Er der fuld af tynde, farvede linjer på kryds og tværs af dit dokument? Så tast Escape (for at musen bliver en pil), og tast W. Så kan du kun se dokumentets sider, som skal printes, ikke mærkelige linjer eller “skrivebordet”, der ligger hele vejen rundt om siderne.

Introduktion til InDesign

InDesign er et program til at lave lækre tekster med billeder omkring. Det bruges ofte til magasiner og bøger, inden de sendes til tryk eller gemmes som PDF-filer. Her på Majonæse fortæller vi, hvordan du retter i teksten i InDesign-filer, som andre har oprettet.

Continue reading

Tilladt inkongruens

Hvis verden var simpel, var der altid kongruens i det danske sprog. Så ville ental altid kræve ental, og flertal altid flertal, f.eks.:

Kommunen (ental) er stor (ental). Vi (flertal) er glade (flertal).

Det lyder helt logisk, men faktisk tillader Dansk Sprognævn afvigelser fra denne simple regel. Og som vi skal se nedenfor, …

Continue reading

Som regel altid

Det er meget normalt at sige f.eks. Streamingen stopper som regel altid, når filmen er allermest spændende.

Men hvis man tænker lidt over det, giver det ikke så meget mening. Udtrykket som regel betyder ‘næsten altid’, hvilket strider imod ordet altid. Det er altså selvmodsigende, og her på Majonæse anbefaler vi at slette enten som regel eller altid, afhængigt af …

Continue reading

Hjerneområder

Vores fantastiske, komplekse hjerne giver anledning til mange lige så fantastiske og farverige betegnelser. Mange betegnelser for områder i hjernen stammer fra latin eller engelsk og er blevet fordansket i forskellig grad: Nogle er optaget i de danske ordbøger (f.eks. hypotalamus) og har således én ubestridelig skrivemåde, mens andre bruges så sjældent på dansk, at folk …

Continue reading

Tillægsords gradbøjning

De fleste er enige om, at chokolade er godt. Nogle synes dog, lakrids er endnu bedre, mens karamel er bedst efter andres mening … Det handler om sammenligning af slik – og om tillægsords gradbøjning. Uanset hvordan din liste over favoritslik ser ud, har du brug for at kunne sammenligne, og det gør du nemmest ved hjælp af tillægsord, der gradbøjes.

Tre …

Continue reading

Forkortelser af måneder og ugedage

Skal man skrive feb. eller febr.? Og hvad med sep. eller sept.? Man ser tit fejl i forkortelser af måneder og ugedage, hvilket er klart for månedernes vedkommende, for de er ikke helt logiske:

Måneder Ikke alle måneder kan forkortes. De forkortelser, der findes, består af tre bogstaver og et forkortelsespunktum – bortset lige fra septembers forkortelse, der har sit eget liv:

Continue reading

Load more