Hvis verden var simpel, var der altid kongruens i det danske sprog. Så ville ental altid kræve ental, og flertal altid flertal, f.eks.:
Kommunen (ental) er stor (ental).
Vi (flertal) er glade (flertal).
Det lyder helt logisk, men faktisk tillader Dansk Sprognævn afvigelser fra denne simple regel. Og som vi skal se nedenfor, skal man være ualmindelig grammatisk stringent, hvis man ikke må bøje sig en gang imellem og tillade inkongruens.
Eksempel på tilladt inkongruens
Her er et eksempel (fra sproget.dk), som Sprognævnet godkender:
Parret (ental) er fortrøstningsfulde (flertal).
Denne sætning godkender de, fordi ordet parret dækker over mere end ét individ. Fænomenet kalder de individuelt flertal – i modsætning til det kollektive ental, der bruges i sætningen Parret er fortrøstningsfuldt.
Pointen er, at man gerne må droppe kongruensen, når et entalsord egentlig betyder noget i flertal. Men rigtig mange entalsord har en flertalsbetydning, f.eks. alle firmaer, kommuner, foreninger og organisationer, når man tænker på dem som de personer, der står bag. Er det virkelig hensigtsmæssigt at bruge flertal ved alle de ord?
Anbefalinger internt i én sætning
Nej, her på Majonæse anbefaler vi at være tilbageholdende med at bruge flertal inden for én sætning. Ordene står så tæt på hinanden, at mange læsere vil studse over det, og rent grammatisk er det er tyndt argument, at Sprognævnet siger, det er okay. Skriv derfor helst:
Kæresteparret blev virkelig glad for kroopholdet.
Røde Kors håber på at forbedre sine muligheder for at hjælpe i landet næste år.
Apple lancerer sin nye iPhone på torsdag.
Kommunen er tilfreds med udviklingen.
I ganske få tilfælde er kongruens dog svær at tvinge igennem, f.eks. her:
1.a. Flertallet af deltagerne var så sygt efter rejsen, at det måtte nøjes med vand. (Lyder stift).
1.b. Flertallet af deltagerne var så syge efter rejsen, at de måtte nøjes med vand. (Lyder naturligere).
2.a. Personalet tømte sine skriveborde for alt, som ikke måtte falde i tyskernes hænder. (Lyder underligt).
2.b. Personalet tømte deres skriveborde for alt, som ikke måtte falde i tyskernes hænder. (Lyder naturligere).
Med andre ord: Brug kun inkongruens, hvis du synes, det lyder helt forkert eller alt for formelt og stift med kongruens.
Anbefalinger sætninger imellem
Derimod anbefaler vi at være lidt mere rundhåndet med inkongruensen, når der er tale om henvisning bagud til en foregående sætning som i dette eksempel:
3.a. Samsung vil være først med den nye teknologi. Derfor har det ansat mange nye medarbejdere. (Ordet det betyder ‘firmaet Samsung’, og der er kongruens).
3.b. Samsung vil være først med den nye teknologi. Derfor har de ansat mange nye medarbejdere. (Ordet de skal opfattes som ‘dem, der står bag Samsung’, og der er inkongruens).
Generelt anbefaler vi et så neutralt sprog som muligt (inden for hvad der er tilladt), og da langt de fleste danskere faktisk siger de om f.eks. en forening, en kommune eller et firma, anbefaler vi sætning 3.b. En del læsere vil opfatte det som gammeldags og underligt at bruge entalsformen konsekvent (sætning 3.a).
Konklusion
Sørg så vidt muligt for kongruens internt i en sætning. Foregår der en henvisning fra én sætning til en anden, kan du tillade flertal (altså inkongruens) for at få sætningen til at lyde naturligere og mere mundtlig. Kongruens er dog den sikre løsning, som aldrig er grammatisk forkert.
Opdagede du inkongruensen her på siden?
Hvis du er meget glad for kongruens, opdagede du nok, at vi længere oppe på denne side har kaldt Sprognævnet for de (oppe, hvor der står “Denne sætning godkender de, fordi …”). Hvis ikke du opdagede det, kan du vælge for fremtiden at tvinge dig selv til at have mere fokus på kongruens eller bare acceptere, at sproget ikke altid er både logisk og naturligt på én gang.