Tillægsords gradbøjning

De fleste er enige om, at chokolade er godt. Nogle synes dog, lakrids er endnu bedre, mens karamel er bedst efter andres mening … Det handler om sammenligning af slik – og om tillægsords gradbøjning. Uanset hvordan din liste over favoritslik ser ud, har du brug for at kunne sammenligne, og det gør du nemmest ved hjælp af tillægsord, der gradbøjes.

Tre grader
Tillægsord findes i tre gradbøjninger:

1. Positiv (f.eks. glad, fantastisk og god)
2. Komparativ (f.eks. gladeremere fantastisk og bedre)
3. Superlativ (f.eks. gladest, mest fantastisk og bedst)

Som illustreret med eksemplerne i parenteserne ovenfor er der tre forskellige udgaver af komparativ og superlativ:

A. Man kan sætte mere og mest foran: mere fantastiskmest fantastisk.
B. Man kan sætte en endelse på: gladeregladest.
C. Man kan bruge helt andre ord: bedrebedst.

Men hvornår skal man gøre hvad?

Næsten ingen hjælp i Retskrivningsordbogen
Retskrivningsordbogen nævner ikke gradbøjning af tillægsord i sine paragraffer. Emnet berøres kun indirekte, nemlig i opslagsordene, hvor det nævnes, hvis bøjningsmetode C skal bruges. Det er tilfældet ved opslagsordet god:

Skærmbillede 2016-01-06 kl. 23.36.22 (med rød ring)

Screenshot fra dsn.dk (6. januar 2016).

Her angives bedre og bedst som gradbøjningsformer, så det er dem, man skal bruge. Hvis der ikke står sådanne bøjningsformer efter et ord, er der ingen hjælp at hente – det er bare underforstået, at man enten skal bruge bøjningsform A eller B. Der er heller ingen hjælp at hente på siden om tillægsord på sproget.dk, som er overraskende kortfattet. Årsagen er nok, at Dansk Sprognævn kun har til opgave at definere dansk retskrivning (dvs. stavning og tegnsætning), ikke afgøre formuleringers korrekthed. Så om man skal sige mere glad (bøjningsform A) eller gladere (bøjningsform B), er ikke nævnets hovedpine. Men hvad gør man så i praksis?

Løsning: Følg Den Danske Ordbog
Her på Majonæse anbefaler vi at slå alle tillægsord op i Den Danske Ordbog. Ligesom Retskrivningsordbogen angiver Den Danske Ordbog bøjningsform C, hvis en sådan findes. Men ordbogen er mere gavmild – den angiver nemlig også bøjningsform B, hvis en sådan findes:

Skærmbillede 2016-01-06 kl. 23.51.15

Screenshot af http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=sjov,2&query=sjov (6. januar 2016).

Nogle gange er der en parentes omkring en bøjningsform:

Skærmbillede 2016-01-07 kl. 00.09.32 (med rød ring)

Screenshot af http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=barnlig (7. januar 2016).

Parentesen angiver valgfrihed mellem bøjningsform A og B. I dette tilfælde siger Den Danske Ordbog altså, at man både kan sige mere barnlig og barnligere. Når der hverken angives en bøjningsform C eller B, betyder det, at ordbogen synes, man skal bruge bøjningsform A, altså sætte mere og mest foran.

Befolkningen er splittet
Nogle danskere (fortrinsvis belæste, grammatisk interesserede, ikke helt unge danskere) synes, det er pænest og rigtigst at bruge bøjningsform B og C. Kun i nødstilfælde (når bøjningsform B lyder alt for kluntet, f.eks. allergivenligere), må de ty til bøjningsform A (mere allergivenlig). Andre bruger stort set altid bøjningsform A (f.eks. mere pæn i stedet for pænere) – den virker for dem mest flydende og også mest præcis.

Jo yngre man er, jo større tendens har man til at foretrække bøjningsform A (mere og mest). Vores umiddelbare vurdering er, at bøjningsformerne B og C har mistet meget terræn siden for bare ti år siden, og hvem ved, om de glider helt ud, så bøjningsform A er enerådende om f.eks. 50 år? Vi ligger p.t. lige på grænsen til at få formuleringen mere god ind i det danske sprog (i stedet for bedre): En googlesøgning på “er mere god” afslører nogle få eksempler. Det bliver sjovt at lave den samme googlesøgning om fem år og se, om mere god har bidt sig mere fast.

Konkrete eksempler
I korrekturfirmaet Den Røde Pen har vi oplevet reaktioner fra begge lejre: En læser har reageret på, at vi ikke havde rettet mest sikre til sikreste, og kaldt det “google-dansk”, og omvendt har en kunde undrende spurgt, hvorfor vi har rettet mere grøn til grønnere. Når der er så stor spredning i befolkningen, kan man ikke gøre alle læsere tilfredse. At følge Den Danske Ordbog giver et kompromis, der er ret neutralt, så læserne forhåbentlig kan koncentrere sig om indholdet i stedet for at undre sig over tillægsords gradbøjning og forarges over ungdommen nu til dags.


Opgave 1
Overvej, hvor din grænse går, ved at tænke over, hvilke af disse sætninger du synes, lyder rigtigst:

Vi finder altid den løsning, der er rigtigst for kunden. (Bøjningsform B).
Vi finder altid den løsning, der er mest rigtig for kunden. (Bøjningsform A).

Græsset er altid grønnere på den anden side. (Bøjningsform B).
Græsset er altid mere grønt på den anden side. (Bøjningsform A).

Din bil er da mindre end min. (Bøjningsform C).
Din bil er da mere lille end min. (Bøjningsform A).

Menneskehandel er en af de typer kriminalitet, der er vanskeligst at bekæmpe. (Bøjningsform B).
Menneskehandel er en af de typer kriminalitet, der er mest vanskelige at bekæmpe. (Bøjningsform A).

Den ene sandstrand har lidt finere sand end den anden. (Bøjningsform B).
Den ene sandstrand har lidt mere fint sand end den anden. (Bøjningsform A).

Vores kvarter er det børnevenligste i hele byen. (Bøjningsform B).
Vores kvarter er det mest børnevenlige i hele byen. (Bøjningsform A).

Har du flest A’er eller flest B’er og C’er?

Opgave 2
Spørg folk i din omgangskreds, hvad de synes om ovenstående eksempler. Er der en sammenhæng mellem deres svar og deres alder – eller måske mellem deres svar og deres beskæftigelse?

Opgave 3
Læg mærke til, om folk, der siger, de foretrækker B’er og C’er (rigtigstnemmestgladestdårligst osv.), evt. kommer til at bruge A’er i praksis, når de ikke er opmærksomme på problematikken, f.eks. dagen efter at du spurgte dem. Sniger der sig evt. et mest dårlig (bøjningsform A) ind i deres sætninger?

Opgave 4
Find alle komparativer og superlativer på denne side, og tjek, om de harmonerer med angivelserne i Den Danske Ordbog.

Skriv et svar

Your email address will not be published.