Det korte svar
Der skal ikke være komma mellem forkortelsen dvs. og ordet at, der indleder en ledsætning, f.eks. her:
Vi har frist til 1. august, dvs. at der er masser af tid. (Eksempel fra Retskrivningsordbogens § 50.3).
Diskussion
Rent logisk burde der være et komma (startkomma) lige før at, fordi at indleder en ledsætning:
Vi har frist til 1. august, dvs., at der er masser af tid.
Desuden står dvs. for det vil sige og rummer altså et helt sæt udsagnsled (vil sige) og grundled (det), som vel skal afgrænses fra det næste sæt udsagnsled (er) og grundled (der, som er formelt grundled). Men Sprognævnet mener, at forkortelsen dvs. bruges som et biord – hvilket fremgår af deres forklaring inden eksemplet:
“Når et adverbium eller et ord eller en ordforbindelse der bruges som adverbium, hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning, sættes startkommaet foran adverbialet:”
Det er næppe alment accepteret, at tre ord inkl. neksus (dvs. grundled og udsagnsled) kan bruges som et biord. Under alle omstændigheder rejser det spørgsmålet, om det kun gælder, når de tre ord er forkortede. Svaret fremgår ikke af paragraffen, men meningen er nok, at det kun gælder forkortelsen, og at kommaet ellers skal sættes:
Vi har frist til 1. august, det vil sige, at der er masser af tid.
Argumentet må være noget i retning af, at forkortelsen er så hyppigt brugt, at den nærmest er blevet et selvstændigt symbol for, at der følger en uddybning, og at læseren i praksis ikke opfatter forkortelsen som rummende neksus (grundled og udsagnsled), i modsætning til når ordene er skrevet ud. Det skaber altså et biordspræg.
Men det virkelige argument er måske snarere, at Sprognævnet er pragmatisk og ikke ønsker alt for mange kommaer for tæt på hinanden, så hvis der på nogen måde kan gøres en undtagelse, så bliver den gjort – pyt så med logikken.
Kilde: Retskrivningsordbogens § 50.3.
