Oven i købet er nu ovenikøbet

En af de helt store overraskelser i den seneste udgave af Retskrivningsordbogen var, at udtrykket oven i købet gik fra at være i tre ord til at være i ét: ovenikøbet.

Det er overraskende, fordi langt de fleste sagtens kunne finde ud af at skrive oven i købet, og fordi den slags ændringer ofte bliver introduceret gradvist, sådan at både den gamle og den nye skrivemåde er tilladt igennem en overgangsperiode på f.eks. ti år, hvorefter den gamle endelig gøres forbudt. I dette tilfælde skete skiftet uden åbenlys grund og uden varsel – men det gør jo bare blæreværdien af din nye viden desto større.

Tip
Indgå straks et væddemål med din nærmeste kollega om, hvordan ovenikøbet skal skrives, og scor to biografbilletter!

Obs.
Der er ingen logik i, om ovenikøbet, afsted/af sted, for længst, for nylig og en lang række andre udtryk skrives i ét eller flere ord. Så husk dem udenad – eller endnu bedre: Føj dsn.dk til dine bogmærker, og slå dem op en gang om måneden.

Skriv et svar

Your email address will not be published.