Den kendte drabelige dinosaur skrives på et hav af forskellige måder, f.eks. sådan, som Politiken skriver her:
Men der er kun to rigtige måder:
1) Tyrannosaurus rex
2) T. rex
Skrivemåde nr. 2 opstår ved at forkorte første ord i skrivemåde nr. 1 – og derfor skal der være et forkortelsespunktum på dansk. Der skal være mellemrum efter punktummet, da der stadig er tale om to forskellige ord. Brug helst stort T i begge skrivemåder:
Godt, at dinoen T. rex ikke findes i dag!
Godt, at dinoen Tyrannosaurus rex ikke findes i dag!
Forklaringen på det store T midt i en sætning er, at der er tradition for at skrive slægter med stort (f.eks. også Homo sapiens med stort H). Læs mere om slægter, arter osv. her.

