Mulddyr eller muldyr?

En sød fejl er ordet mulddyr, som f.eks. står i den første mellemrumrubrik (afsnitsoverskrift) her på hjemmesiden Videnskab dk:

Men dyret har ikke noget med muld (altså jord) at gøre. Den Danske Ordbog fortæller, at mul kommer af det latinske ord mulus, som betyder – ja, sjovt nok – ‘muldyr’.

Kilde: videnskab.dk/blog/hvad-er-en-art og Den Danske Ordbogs opslagsord muldyr.

Dobbelte mellemrum

Et simpelt, men meget virkningsfuldt “korrekturtip” er:

Læs mere

Hvor lang er en met?

En met, flere metre – og således også kvadratmetre ifølge TV 2’s nyhedsside:

En met lyder rigtig sødt, men ordet findes ikke. Det hedder en meter, flere meter (altså det samme i både ental og flertal). Derfor hedder det også en kvadratmeter, flere kvadratmeter og en kilometer, flere kilometer. Tilsvarende selvfølgelig med alle de andre udgaver af …

Læs mere

Udslet dit udslæt

Vidste du, at klokkeslæt og udslæt er med æ, mens at udslette er med e?

Pengetilvejebringelse

Vidste du, at man skal skrive finansiering (med s), ikke financiering (med c)?

Hvad er rigtigt?

Vidste du, at det både er tilladt at skrive Det er gået rigtigt stærkt og Det er gået rigtig stærkt (med og uden t)?

Skarver dine sko?

Vidste du, at når f.eks. en sko gnider ubehageligt mod ens hæl, så skaver den? Den skarver ikke (med et ekstra r).

Gas

Vidste du, at man skal skrive Giv den maks. gas (med ks og forkortelsespunktum)? Det er ikke tilladt at skrive max på dansk.

Små buler

Vidste du, at man både må skrive nubret (med u og b) og nopret (med o og p), når noget er tæt besat med nopper? Til gengæld må man kun skrive en noppe om en lille knop, ikke en nubbe.

Mayo

Vidste du, at man skal skrive mayonnaise, ikke mayonaise? Det er nemt at glemme det ene n, bl.a. fordi mange afkorter ordet til mayo, ikke mayon, som orddelingen ellers lægger op til: ma-yon-nai-se.

Det blev for øvrigt forbudt at skrive majonæse i november 2012.

Load more