Når man bruger bøjningstesten for sammensatte navneord, og den giver to lige gode muligheder med samme betydning, er der frit valg. Grammatisk kan begge dele forsvares. Her er et eksempel:
Start: en fuldblods araber/fuldblodsaraber
Test 1: fuldblodsaraberen (sammensat navneord)
Test 2: den fuldblods araber (fuldblods som tillægsord foran navneordet araber)
Resultat: to lige gode muligheder, som betyder det samme
Lille betydningsforskel alligevel
I tillægsordsudgaven er der tryk på både fuldblods og araber. Det kan give en snert af ekstra fokus på tillægsordet. Hvis man f.eks. siger min fuldblods araber, vil lytteren ikke blive overrasket, hvis man også har en halvblods araber. Det vil ikke ske, hvis man siger min fuldblodsaraber.
Tilsvarende med f.eks. halvliters cola: Hvis ekspedienten i en kiosk spørger, om man vil have en halvliters cola, vil man forvente, at han også har colaer i andre størrelser. Hvis han tilbyder en halvliterscola, er det mere neutralt.
Denne lille forskel kan man lade afgøre sit valg.
Sprogbrug i praksis – brug Google
Generelt kan det anbefales at skrive, “hvad folk siger”, for at opnå et så naturligt og neutralt sprog som muligt. Googler man f.eks. formuleringen fra test 2, “den fuldblods araber”, opdager man, at ingen siger sådan:
Screenshot af Google (14. oktober 2015) (“site:dk” begrænser søgningen til domæner, der ender på dk, så vi undgår eventuelle svenske eller norske eksempler).
Til gengæld bruges formuleringen fra test 1, “fuldblodsaraberen”, i acceptabelt omfang:
Screenshot af Google (14. oktober 2015).
Her er testen stillet op igen, nu med konklusioner angående sprogbrugen i praksis:
Start: en fuldblods araber/fuldblodsaraber
Test 1: fuldblodsaraberen (f.eks. Fuldblodsaraberen er og bliver min yndlingshest!)
Test 2: den fuldblods araber (teoretisk – ingen siger dette!)
Resultat: to muligheder med samme betydning, men kun den ene bruges i praksis
Så vælg versionen i ét ord: en fuldblodsaraber, fuldblodsaraberen, flere fuldblodsarabere, alle fuldblodsaraberne.
