Vores fantastiske, komplekse hjerne giver anledning til mange lige så fantastiske og farverige betegnelser. Mange betegnelser for områder i hjernen stammer fra latin eller engelsk og er blevet fordansket i forskellig grad: Nogle er optaget i de danske ordbøger (f.eks. hypotalamus) og har således én ubestridelig skrivemåde, mens andre bruges så sjældent på dansk, at folk …
Category: Stavning
Forkortelser af måneder og ugedage
Skal man skrive feb. eller febr.? Og hvad med sep. eller sept.? Man ser tit fejl i forkortelser af måneder og ugedage, hvilket er klart for månedernes vedkommende, for de er ikke helt logiske:
Måneder Ikke alle måneder kan forkortes. De forkortelser, der findes, består af tre bogstaver og et forkortelsespunktum – bortset lige fra septembers forkortelse, der har sit eget liv:
…
Alperne – fordelt på flere lande
Bjergkæden Alperne er der ingen problemer med – det er et navn, så det skal skrives med stort. Men bjergkæden er spredt ud over flere lande, så hvordan skal de enkelte landes dele af Alperne skrives? Der er flere muligheder, som alle kan forsvares:
1. De Franske Alper (hvor man tildeler de franske alpebjerge et decideret navn)
…
Hyldest til Google
Google og stavning – de to ord i samme sætning giver næsten lige så mange tics hos dansklærere som stavekontrollen i Word og stavning. Men ligesom med Words stavekontrol handler det om at forstå, hvad værktøjet er, og så bruge det korrekt. Ingen bliver vel sur over, at en oplukker ikke kan åbne en mælkekarton.
Det viser sig gang …
Falske positiver i Words stavekontrol
Herunder er et udpluk af de ord, som Words stavekontrol desværre ikke markerer som fejl.
Forklaringen på mange af ordene er, at de teoretisk set er brugbare ord, f.eks. det sammensatte navneord fælleskab: Der er noget, der hedder en fælle (en ven), og noget, der hedder et skab – ergo er fælleskab også en teoretisk mulighed. Vi putter bare sjældent vores venner …
Stavekontrollen i Word
Stavekontrollen i Word er både meget brugt og meget udskældt. Den får ofte skylden for at have “lært” folk at dele sammensatte navneord, f.eks. skrive reality stjerne i stedet for realitystjerne, fordi den ikke kender ordet realitystjerne og foreslår reality stjerne. Det er selvfølgelig også uheldigt (omend forståeligt, hvis man prøver at forestille sig, hvordan stavekontrollen er opbygget).
…
Intet svar fra bøjningstesten for sammensatte navneord
I artiklen Bøjningstesten for sammensatte navneord – niveau 4 har vi set eksempler på, at enten test 1, test 2 eller begge bestås. Men hvad, hvis begge tests dumpes? Ja, så skal der omskrives, for så er det ikke korrekt dansk. Se f.eks. her:
Start: en luksus elektrisk bil/luksuselektriskbil Test 1: luksuselektriskbilen (nej, det kan man ikke sige) …
To svar fra bøjningstesten for sammensatte navneord
Når man bruger bøjningstesten for sammensatte navneord, og den giver to lige gode muligheder med samme betydning, er der frit valg. Grammatisk kan begge dele forsvares. Her er et eksempel:
Start: en fuldblods araber/fuldblodsaraber Test 1: fuldblodsaraberen (sammensat navneord) Test 2: den fuldblods araber (fuldblods som tillægsord foran navneordet araber) Resultat: to lige gode muligheder, som betyder det samme
Lille betydningsforskel alligevel …
Bøjningstesten for sammensatte navneord – niveau 4
I artiklen Bøjningstesten for sammensatte navneord – niveau 3 har vi lært at afgøre, om man skal skrive sommerhus ferie eller sommerhusferie, light sodavand eller lightsodavand og standard parcelhus eller standardparcelhus. Her kigger vi på de lidt mere komplicerede tilfælde og grammatikken bag testen.
Vi kan udvide bøjningstesten for sammensatte navneord med en ekstra test (test 2):
Science fiction
Science fiction er en af de store gåder i Retskrivningsordbogen. Hvorfor skal det skrives i to ord? Ja, det er importeret fra engelsk, men alle andre navneord fra engelsk, som er optaget i Retskrivningsordbogen*, skal skrives i ét ord. Det gælder f.eks. hotspot, webmaster, screensaver og ikke mindst det vilde ord keyaccountmanager, som ikke ligefrem er folkekært på …
